Opdateret: 07-07-2010

Sorter dit affald rigtigt

Det er vigtigt at du sorterer dit affald rigtigt. For at gøre det nemt er affaldet inddelt i kategorier.

Pap, papir og glas skal afleveres på genbrugsøerne, som er opstillet rundt om i Nyborg Kommune eller på genbrugsstationen.

Husholdningsaffald sorteres som hhv. "grønt" eller "gråt" efter nedenstående vejledning. Brugte batterier  lægges i en klar plasticpose med knude på affaldsbeholderen, så tager skraldemanden også dem med.

Problemaffald som f.eks. udtjente A-pærer/lysstofrør, kemikalier, malingrester og lign. skal afleveres på genbrugsstationen. Her kan også haveaffald, byggematerialer, møbler, elektronik og hårde hvidevarer m.m. fra private afleveres. Se oversigt for containere.

Sommerhuse får kun afhentet affald om sommeren og er derfor fritaget for at sorterer efter "grønt" og "gråt" princippet. Pap, papir og glas skal dog stadig afleveres på genbrugsøerne.

Husholdningsaffald kan ikke afleveres på genbrugsstationen.