Information om kloakarbejde
Ved spuling af kloakker kan der opstå gener for beboerne i de berørte områder. For at mindske disse kan du selv gøre en lille indsats.
Når kloakledninger spules, kan der opstå et tryk i ledningerne. Har du en rensebrønd ved din ejendom, kan du begrænse trykket ved at løfte dækslet.
Indendørs undgås lugtgener og vand på gulvet ved at afdække alle gulvafløb og toiletter, så trykket ikke presser vandet op fra vandlåsene.
Brug f.eks. gulvklude eller gamle håndklæder til afdækning og hold det på plads ved at sætte en tung genstand på det nedslåede toiletsæde og placer f.eks. et bundt gamle aviser på gulvafløbene.
Det kan ske at vandlåsene tømmes for vand og lugtgener opstår. Sørg for at vandlåsene fyldes igen, dels ved at trække et par gange i toiletterne og dels ved at efterfylde gulvafløb samt lade vandhaner løbe et par minutter.
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte NFS Spildevand A/S eller entreprenørens medarbejdere på stedet, hvis du har spørgsmål.