Værd at vide om vinduer
Valg af ruder
Valg af vinduer
Ruder generelt
Rudetyper
U-værdier/Energibesparelse
Mærkning af ruder
Valg af ruder
Hvis en rude skal udskiftes, kan det betale sig at få isat en energirude, merprisen er beskeden. Det kan derimod ikke svare sig at udskifte sine ellers velfungerende termoruder til energiruder, udelukkende med henblik på energibesparelsen.
Er det meget gamle vinduer med kittede enkelt-lags-glas, er det samlet set ofte bedre at bevare de originale vinduer, og montere forsats-glas af energiglas. Dette er energimæssigt lige så godt som at udskifte vinduerne til energiruder.
Til top
Valg af vinduer
Træ, aluminium eller plast. Ingen af vinduerne er fuldstændig vedligeholdelses-frie, men træ kræver mest vedligeholdelse.
Valget skal træffes ud fra følgende overvejelser:
Mængden af vedligeholdelse
Isoleringsevne (varmetab)
Arkitektur
Miljøbelastning
Udseende
Til top
Ruder generelt Afstandsprofiler er typisk af aluminium, men findes også i plast, rustfri stål eller TPS (Butylgummi), som har væsentlig bedre isoleringsevne. Inden i aftandsprofilen er der et fugt-sugende materiale f.eks. silicagel, som sørger for at fjerne små mængder af fugt mellem glassene.
I afstandsprofilen mellem termorudens glas kan producent og produktionsdato læses. Typisk er det skrevet med sort eller blå skrift. På energi-glas vil det endvidere være oplyst, at det er lavenerg-glas. På de nyere energi-glas er afstandsprofilen markeret med et energimærke, samt energi-mærkningens-ordningens logo. |  |
Til top
Et-lags-rude
Et enkelt lag glas.
Termorude
2 lag glas med afstandsprofil imellem. Hulrummet mellem glassene er typisk fyldt med luft. Ruder med 3 lag glas findes også.
Energirude
2 lag glas med afstandsprofil imellem. Hulrummet mellem glassene er typisk fyldt med argon eller anden gas. Glasset, der sidder inderst, har en meget tynd metalfilm på den side, der vender ind i hulrummet. Af mærkningen af ruden skal det, udover producent og dato, fremgå hvilken energiklasse ruden har (A, B eller C). |  |
www.energiruder.dk, en mindre teknisk side om vinduer/ruder
www.varme-vinduer.dk, en brochure, der er værd at læse
Til top
U-værdier | Typiske U-værdier på vinduestyper: | | |
| Enkeltlags vindue | : | 4,4 W/m²K |
| Tolags vindue | : | 2,4 W/m²K |
| | |
| | |
| | |
| | |
| | |
| Nyt trævindue med 1,1 energirude | : | 1,6 W/m²K |
| Nyt plastikvindue med 1,1 energirude | : | 1,8 W/m²K |
| Nyt træ/alu vindue med 1,1 energirude | : | 2,0 W/m²K |
| | |
| | |
| | |
| | |
| | |
| Renoveret oprindeligt vindue med enkelt lag energiglas | : | 1,7 W/m²K |
| Renoveret oprindeligt vindue med energirude | : | 1,3 W/m²K |
Overslagsberegning af energibesparelse ved efterisolering:
Et = ((U1 - U2) · (ti - tu) · 227 · 24) / 1000 = kWh/m²
Hvor:
Et er den årlige energibesparelse i kWh/m²
U1 og U2 er U-værdien før og efter isoleringsarbejdet
ti er 20°C, svarende til normal gennemsnits inde-temperatur i opvarmnings-sæsonen
tu er 4°C i gennemsnit for opvarmnings-sæsonen
227 · 24 er antal timer i opvarmnings-sæsonen
Der divideres med 1000 for at omregne til kWh
Eksempel:
Udskiftning af tolags vindue til nyt trævindue med 1,1 energirude:
Et = ((2,4 - 1,6) · (20 - 4) · 227 · 24) / 1000 = 70 kWh/m²
Alm. termoruder (tolags vinduer) vil i løbet af få år være totalt udgået af markedet.
Til top
Mærkning af ruder
Ved udskiftning af vinduer er det lovpligtigt at vælge vinduer med energimærke A, B eller C, medmindre huset f.esk. er fredet.
Se mere om mærkningsordningen på www.energivinduer.dk
Til top